I et parlamentarisk system som det danske kan en regering enten være en mindretalsregering eller en flertalsregering. Forskellen ligger i, om regeringen har et flertal i Folketinget bag sig eller ej.
Flertalsregering
En flertalsregering betyder, at regeringspartiet (eller partierne) tilsammen har 90 eller flere mandater i Folketinget. Det betyder, at regeringen kan få sine lovforslag vedtaget uden at være afhængig af støtte fra andre partier.
“En flertalsregering har et stabilt flertal i Folketinget og kan nemmere få sine politiske forslag igennem.”
Fordele ved en flertalsregering:
✅ Regeringen kan lettere gennemføre sin politik uden at forhandle med oppositionen.
✅ Politisk stabilitet, da regeringen ikke kan vælte ved et simpelt mistillidsvotum.
Ulemper ved en flertalsregering:
❌ Mindre behov for kompromiser, hvilket kan føre til, at oppositionens synspunkter ignoreres.
❌ Risiko for, at magten bliver for centraliseret hos regeringspartierne.
Mindretalsregering
En mindretalsregering har mindre end 90 mandater og kan derfor ikke sikre flertal for sine forslag alene. Den er afhængig af støtte fra andre partier i Folketinget for at få vedtaget love.
“En mindretalsregering skal forhandle med andre partier for at få politisk opbakning til sine forslag.”
Fordele ved en mindretalsregering:
✅ Tvinger regeringen til at samarbejde og lave brede forlig.
✅ Sikrer ofte en mere balanceret politik, da flere partier inddrages.
Ulemper ved en mindretalsregering:
❌ Sværere at gennemføre politiske forslag, da regeringen skal forhandle om støtte.
❌ Risiko for politisk ustabilitet, hvis regeringen mister opbakning.
I Danmark har der ofte været mindretalsregeringer, fordi det sjældent lykkes ét parti eller en koalition at få flertal alene. Regeringen må derfor søge støtte fra skiftende partier afhængigt af de politiske sager.