Finansloven er statens budget for det kommende år. Den fastlægger, hvor mange penge staten forventer at bruge, og hvordan de skal fordeles mellem forskellige områder som sundhed, uddannelse, forsvar og social sikring.
“Finansloven bestemmer, hvordan statens penge bliver brugt, og hvilke skatter der skal dække udgifterne.”
Hvad indeholder finansloven?
- Statens indtægter – f.eks. skatter, afgifter og indtægter fra offentlige virksomheder.
- Statens udgifter – f.eks. velfærd, infrastruktur, forsvar og offentlige lønninger.
- Prioriteringer – hvilke områder der får flere eller færre penge i det kommende år.
Hvordan vedtages finansloven?
- Regeringen fremlægger et forslag til finansloven i Folketinget (typisk i august-september).
- Forhandlinger med Folketingets partier om ændringer og prioriteringer.
- Afstemning – finansloven skal vedtages senest 31. december, så den gælder fra 1. januar.
Hvad sker der, hvis finansloven ikke vedtages?
Hvis Folketinget ikke kan blive enige om en finanslov, kan regeringen i stedet fremsætte en midlertidig bevillingslov, der sikrer, at staten kan fortsætte sine betalinger. I værste fald kan regeringen blive tvunget til at gå af.
Finansloven er et af de vigtigste politiske dokumenter, fordi den bestemmer, hvordan Danmark skal styres økonomisk det kommende år.