Spærregrænsen er den minimumsgrænse for stemmeandel, som et parti skal opnå for at få tildelt mandater i Folketinget.
Spærregrænsen i Danmark
I Danmark er spærregrænsen ved folketingsvalg 2% af de gyldige stemmer. Hvis et parti får færre end 2% af stemmerne, kommer det som udgangspunkt ikke i Folketinget.
“Spærregrænsen forhindrer en for stor opsplitning af Folketinget og sikrer, at kun partier med en vis folkelig opbakning får repræsentation.”
Undtagelser
Et parti kan dog komme i Folketinget, selvom det får under 2% af stemmerne, hvis det vinder et kredsmandat i en af landets valgkredse.
Fordele og ulemper ved spærregrænsen
✅ Fordele:
- Forhindrer for mange små partier i at komme i Folketinget, hvilket skaber mere stabile regeringer.
- Sikrer, at kun partier med bred folkelig opbakning får politisk indflydelse.
❌ Ulemper:
- Små partier kan miste repræsentation, selvom de har mange stemmer.
- Kan gøre det sværere for nye partier at bryde igennem i dansk politik.
Spærregrænsen er en vigtig mekanisme i det danske valgsystem, da den balancerer mellem at give vælgerne mange valgmuligheder og samtidig sikre en velfungerende politisk proces.